MENU
Aula_close Layer 1

Læsning

Læsning på Hyldgårdsskolen

Skoleåret 2019/20

Alle undervisere på Hyldgårdsskolen er med garanti interesseret i at medvirke til at udvikle en generation af stærke læsere. Men hvordan gør vi det bedst?

For år tilbage havde vi fokus på den faglige læsning i kommunalt regi. Det kunne aflæses i elevernes læselyst og i deres læsekompetencer. Men holdes et sådant område ikke ved lige, men fortrænges af andre krav og indsatsområder, så glider det i baggrunden. Det er logisk, at vi i den daglige undervisning ikke kan spille med uanede mængder af bolde i luften. Vi skal igen have gjort det klart for vores kolleger, at selve læseindlæringen naturligvis ligger i danskundervisningen, men den faglige læsning hører hjemme i alle fag, hvorfor alle lærere er ansvarlige herfor. Derfor vil der i kommende skoleår være læsekonferencer for alle teams med deltagelse af læsevejleder og ledelse og skolens læsehandleplan skal reintroduceres.

På Hyldgårdsskolen vil vi ud over at have øget fokus på selve læseundervisningen i dagligdagen også have forskellige tiltag på tværs af skolen, fx i form af events, læsedage og konkurrencer, der gerne skulle gøre, at læselysten blandt vores elever bliver øget, og at de derigennem også bliver bedre til at dele de gode læseoplevelser med hinanden. Det forholder sig nemlig sådan, at børn i dag primært ser bogen som en kilde til viden (en nødvendighed), men ikke noget, som kan bruges til underholdning.

Der vil i kommende skoleår også være fokus på inddragelse af forældrene, idet vi med den nye skolereform og dermed tab af lektielæsningen på hjemmefronten har oplevet, at færre børn får læst de anbefalede 20 minutter derhjemme hver dag. Ifølge den nye afhandling om børns læsning angiver børnene selv, at også de lange skoledage er en medvirkende faktor til, at de ikke får læst derhjemme. Tallene fra rapporten, hvor over halvdelen af de adspurgte elever siger, at de mest læser, når de voksne siger, de skal eller er nødt til det, skulle gerne vendes.

Hvad læsning angår er det ikke bare et spørgsmål om at kunne afkode én tekst, men om at kunne forholde sig til mange teksttyper, såvel analoge som multimodale tekster. I det kommende skoleår vil vi derfor sætte fokuseret ind på at styrke elevernes læse- og skrivekundskaber, så de opnår funktionelle læsekompetencer og som en følge heraf øget skrive- og læselyst. Det vil vi blandt andet arbejde med på følgende måde:

Indskolingen:

  • At den enkelte elev opnår forståelse for sprogets opbygning på sætnings-, ord- og bogstavniveau, og at der er forståelse for det alfabetiske princip.
  • At arbejde med børnestavning for gennem reelle mestringsoplevelser at forstærke elevens aktive og positive læseindstilling.
  • At arbejde med udvidelse af elevernes sprogforståelse og deres sproglige bevidsthed
  • At eleven tidligt lærer at være aktiv i sin læseproces, så det at uddrage og skabe mening i tekster, rettet mod læseforståelsen bliver et naturligt element i den daglige læsning
  • At arbejde ud fra målet om, at de fleste elever er klar til at begynde en egentlig læseundervisning efter 0.kl., og at mere end 90 % af eleverne læser tilstrækkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forstå en alderssvarende, enkel, sammenhængende tekst efter 2. kl.
  • At have fokus på, at den enkelte elev kontinuerligt reagerer positivt på lærerens undervisning såvel fagligt som socialt. Elever, der er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder, herunder ordblindhed, identificeres tidligt i skoleforløbet, og der iværksættes en kvalificeret tidlig indsats.
  •  

Mellemtrinnet:

  • At gå fra at lære at læse til at læse for at lære
  • Gennem decideret læseundervisning at udvide elevernes indblik i læseforståelsesstrategier
  • At modellere og bevidstgøre eleverne om, hvad er det vi lærer og hvorfor
  • At lære eleverne at kunne fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form
  • At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste – metakognitiv bevidsthed
  • At udvikle elevernes læsehastighed og lære dem at tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad
  • At have udvidet fokus på og guidning af de elever, der ikke kan opnå en funktionel læsning.
  • Fokus på bogdropperne – især drengene
  • Arbejde med multimodale tekster
  • At have fokus på læsning på de sociale medier contra læsning af længere fakta-/fiktionstekster

 

Udskolingen:

  • Gennem decideret læseundervisning at have kontinuerligt fokus på læsning- og læseforståelsesstrategier
  • At udvide elevernes metakognitive bevidsthed om egen læsekompetence, så de dermed formår at bringe forskellige strategier i spil og afstemme læsehastigheden herefter
  • At eleverne skal kunne finde og vurdere centrale informationer i teksten.
  • At have udvidet fokus på og guidning af de elever, der ikke kan opnå en funktionel læsning.
  • At have fokus på læsning på de sociale medier contra læsning på længere fakta-/fiktionstekster (jo ældre eleverne bliver, jo mere tid bruger de på de sociale medier)
  • At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en læsekultur

 

For undervisere:

  • At indføre en årlig læsekonference på samtlige årgange
  • Udbyde workshop omkring læsning, der retter sig imod de enkelte afdelinger i skolen
  • At styrke bevidstheden om betydningen af før, under og efter læsning
  • At øge bevidstheden om, at skriftlighed underbygger tekstforståelse
  • At have en fælles holdning i teamet til, hvordan man vil arbejde med tekster. Fx at arbejde med fagudtryk/svære ord. Gerne ved at anvende de samme skemaer (kolonnenotater, VØL-modeller m.m.)
  • At vejlede i forhold til afvikling af test

 

Under hele forløbet vil PdULS være behjælpelig med målrettede materialer, undervisningsforslag til alle klassetrin og læsetiltag på tværs af hele skolen. Skolebiblioteket står til rådighed med bemandede udlånstimer til samtlige klasser, så der kan gives inspiration og vejledning i forhold til valg af bøger. De bemandede udlånstimer dækkes af skolens tre læsevejledere, som vi ser som en styrkelse af læseområdet. Vi tilstræber endvidere at have et meget bredt udvalg af såvel skønlitterære som faglige titler til elever på alle læseniveauer og håber på denne måde at kunne konkurrere bare lidt i forhold til såvel YouTube som streamingtjenester, som overordnet set er den type medier, som børn bruger mest tid på i deres fritid.

 

Læsevejlederne

Dorthe Sperling Pedersen, Tanja Bork Hansen, Lene Thomsen og Pædagogisk Leder Mette Nygaard