Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Indskrivning 0. klasse

Orientering om tilmelding til 0. klasse

 

Kære forælder

Undervisningspligten starter den 1. august i det kalenderår, hvor dit barn fylder 6 år.
Du kan indskrive dit barn til 0. klasse pr. 1. august 2022


Praktisk omkring tilmelding til 0. klasse
Indskrivningen foregår i  januar måned 2022 via webindskrivning eller på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside www.ikast-brande.dk

Hvis du ønsker anden kommuneskole
Du kan få dit barn optaget i en skole uden for skoledistriktet, hvis der er plads. Ledige pladser fordeles efter disse, af byrådet, prioriterede retningslinjer:

  1. Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner

  2. Søskende til elever på skolen går forud for andre

  3. Elever med bopæl nærmest skolen går forud for elever, der bor længere væk.

Der bliver som udgangspunkt optaget 24 elever i hver klasse. Endeligt svar bliver sendt til dig primo marts måned.
Er du i tvivl om, hvilket skoledistrikt du tilhører, kan du finde det på kommunens hjemmeside.

 

Sportslig Grunduddannelse
Den Sportslige Grunduddannelse (SGU) tilbydes på Ikast Nordre Skole, for mere information se Nordre Skoles hjemmeside.

 

Friskole/Privatskole
Indskrivning til skoler, som ikke hører under betegnelsen folkeskole, såsom friskoler eller idrætsskoler, går under betegnelsen privatskoler.

Husk: Selvom du ønsker dit barn skal gå på en friskole, idrætsskole eller anden privatskole, så skal du ind på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside – skoleindskrivning og indskrive dit barn.


Skoleudsættelse
Udsættelse af skolestart i Ikast-Brande Kommune sker på baggrund af en individuel vurdering af barnet og vil oftest være begrundet i barnets udvikling og forventning om, at barnet efterfølgende vil kunne klare skolegangen på lige fod med de øvrige børn. Beslutningen om skoleudsættelse træffes af lederen på distriktsskolen, efter samråd med forældre, børnehave og PPR.

Hvis du ved indskrivningen af dit barn anmoder om udsat skolestart, vil du blive kontaktet af distriktsskolen, med henblik på en vurdering af dit barn.

 

Udmelding af børnehave
Går dit barn i børnehave og skal starte i skole til august, skal du som forælder selv udmelde dit barn af børnehaven senest den 30. juni 2022, med slutdato i børnehaven den 31. juli 2022. Dette foregår via digital pladsanvisning.


Tilmelding til SFO

Skolefritidsordning (SFO) er et pasningstilbud til børn fra 0.- til og med 4. klasse. Tilmelding foregår via digital pladsanvisning, der er mulighed for at melde dit barn direkte ind fra den 1. august 2022.
Dit barn kan blive optaget i SFO ved den skole, hvor det er indskrevet til 0. klasse.

 

Betaling for SFO
Du betaler månedsvis forud.

SFO (0. – 4. klasse)                                                         Forældrebetaling (2021 takster)

5-dagsmodul inkl. morgen- og feriepasning                     1.535,00 kr. pr. måned (juli er betalingsfri)
Morgenmodul-alene                                                           415,00 kr. pr. måned (juli er betalingsfri)
Feriemodul                                                                         415,00 kr. pr. uge

Det er muligt at tilkøbe feriemodul (uge 7 og 42 samt i sommerferien) til de børn, der er indmeldt på morgenmodul eller ikke er indmeldt i SFO. Børn indmeldt på 5-dagsmodul i SFO, skal ikke betale for feriemodul.   

 

I Hyldgårdsskolens SFO er åbningstiderne således:
Morgenåbning alle dage                           6.30 – 8.00
Mandag – torsdag                                   13.30 – 17.00
Fredag                                                      13.30 – 15.30